onsdag den 19. november 2008

London...set med filosofiske øjne..

Advarsel: Dette bliver et filosofisk indlæg af mig (Sune), hvor der muligvis bliver krænget en følelse eller to ud på dette elektroniske stykke papir!


Hvad er London for mig? Indtrykkene indtil videre siger: vejarbejde, bygningsarbejde og et sted hvor livet aldrig står stille, og alt det tilsammen gør, at London har en helt unik dynamik, som man ikke kan undgå at blive grebet og fascineret af. For mig personligt føles London som mere end en by.

For både Martins og mit eget vedkommende kan vi mærke, at vi virkelig vokser med opgaven herovre, udvikler os som personer, og det skyldes til dels nok den dynamik, som man faktisk kun oplever, hvis man bor i så stor én by som London. Nogle vil sikkert sige ja - at det er da også på tide, at man begynder at stå på egne ben i en alder af 20/21 år, men jeg skal så sandelig også love for, at vi står på egne ben i én af verdens største byer.

Af og til kan man også få nok af al den dynamik i sin hverdag, hvor man kan føle sig som en zombie, der bare står op, tager på arbejde, tager hjem fra arbejde, spiser aftensmad og lægger sig til at sove - og cirklen fortsætter.....lige indtil man har en fridag, hvor man (som mig i dag) får tid til at sidde og spekulere over, hvad det egentlig er, man laver i London.
Udvikling. Oplevelser. Indtryk. Det er de tre første ting, som jeg kommer i tanke om, når jeg ser på, hvorfor jeg befinder mig i London lige nu.

Ja, jeg har nævnt ordet dynamik utallige gange nu, men det er ordét, der beskriver London bedst. Desuden var det også dén dynamik, som vi rent faktisk var forundret over, at vi savnede, da vi var hjemme i DK på en forlænget weekend i starten af november.

Det er også dén dynamik, der gør, at Martin og jeg overvejer at blive her længere endnu, dvs. at vi først kommer hjem til DK i marts måned...


Så for mig personligt er London er stedet, hvor man skal tage hen for at udvikle sig selv som person, og stedet hvor man får oplevelser og indtryk for livet...For mig er det mere end en by....

Ingen kommentarer: